mandag, februar 06, 2012
English Kalaallisut

Grønlandsberetning Nov. 2010

Minimer

Der har i oktober måned været overenskomstforhandlinger for de samforhandlende akademikerorganisationer i Nuuk. Målet var at forny overenskomsten pr. 1. april 2010. I marts nåede vi ikke et resultat og der var derfor aftalt pause i forhandlingerne. Den fra udmeldte ramme var alt for lille (3.15% for en 2 årig periode) og organisationerne opfordrede modparten til at søge midler til en større.
Forinden havde organisationerne opsagt den nuværende overenskomst og fremsendt et brev vifte af krav indsamlet blandt medlemmer, tillidsrepræsentanter og de involverede organisationer. Arbejdsgivernes krav blev først udleveret ved forhandlingernes start den 25. februar.
I forhandlingerne deltog sekretariatsmedarbejdere og fællestillidsrepræsentanter fra DM, GL og IDA. Der har undervejs været afholdt medlemsmøder og daglige møder med ASG’s bestyrelse og tillidsrepræsentanter.
Nu er der indgået en aftale, hvor nettorammen er 3.33 %. Det blev fra arbejdsgiversiden gjort klart at der ikke ville blive givet mere end de 3.33 % netto.
Det er det seneste blevet mere presset at være akademiker heroppe i Grønland. Således er vakantboligforholdene forringet, der har været ansættelsesstop i Selvstyret, der er strøget en del ubesatte stillinger og der er sket fyringer (foreløbig kun på DJØF og ASG kontrakter). Der er usikkerhed på arbejdspladsen og utryghed. Informationsstrømmen fungerer ikke og ofte må medarbejdere læse om egne arbejdsforhold i pressen.
De dertil skabte samarbejdsudvalg fungerer ikke efter hensigten, hvor der bør stræbes efter at begge parter gør sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Ud over samarbejdsudvalg har tillidsrepræsentanten ret til at få orientering om forestående afskedigelser eller andre skridt fra ledelsens side vedrørende de ansattes tjenesteforhold.
Jeg har som fællestillidsmand anbefalet at man stemmer nej til det resultat, da det ligger under inflationen og dermed udhuler reallønnen over de næste to år.
Endvidere har jeg en henstilling til repræsentantskabet. Jeg vil gerne bede om at få afdækket hvad der skal til for at få flyttet forhandlingsretten til Grønland. Der kan udarbejdes flere modeller, hvor man enten flytter forhandlingsretten helt eller hvor man flytter beslutningen om hvorvidt resultatpapiret skal godkendes til Grønland – således at det ikke er fra Danmark, fra repræsentantskabet at denne beslutnings skal tages.
Jeg vil gerne bede om svar på om DM kan støtte op om en sådan undersøgelse. Dermed ikke sagt at det skal gøres.
 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen / Best regards

 

Nikoline Ziemer, M.Sc .

Udskriv  

Overenskomst forhandlinger 2010

Minimer
Mæglingsmøde - 23. juni 2010

Reguleringer 2008-overenskomsten - Mæglingsmøde

På anmodning fra de samforhandlende organisationer har der været afholdt mæglingsmøde med Selvstyret ved overenskomstafdelingen om den manglende lønregulering fra 2008-overenskomsten.

Det blev aftalt, at alle reguleringer skal ske senest med juli-lønnen, og at der skal betales morarenter fra 1. april 2009 (eller et senere ansættelsestidspunkt).

Ferierejsebidraget skal reguleres med kr. 2.000 for alle der var ansatte den 1. april 2008 og som har fået udbetalt det daværende ferierejsebidrag på kr. 14.500 – der skal betales morarenter fra 30. april 2008.

Såfremt reguleringerne ikke er sket senest med juli måneds lønudbetaling udløser det en bod til de samforhandlende organisationer og organisationerne har forbeholdt sig ret til herefter af videreføre sagen i det fagretlige system, såfremt aftalerne ikke opfyldes.

I opfordres derfor endnu en gang til at kontrollere jeres lønudbetalinger – denne gang for juni og juli måned 2010 – og give organisationerne besked om evt. mangler.

 læs mere ...

Mægler møde 2010 - 12. april 2010

OK - 2010 - Forhandlingsnyt

I marts måned gik overenskomstforhandlingerne (OK – 10) i gang. Som bekendt endte det med en pause i forhandlingerne, da lønrammen blev meldt ud. Forhandlingsdelegationen var enige om at afvise det fremlagte forslag fra arbejdsgiversiden. Man bad derfor arbejdsgiverne om at få revideret deres mandat.

Forhandlingerne begyndte med aftaleresultatet fra 2008, hvor der stadig var nogle lønreguleringer som manglede. Organisationerne har jævnligt påpeget dette overfor modparten. Det viste sig, at det ikke byggede på manglende resurser i administrationen, at løndelene ikke var blevet reguleret, men derimod på en nyfortolkning af aftaleresultatet. Der gik næsten et døgn før disse misforståelser var ryddet af vejen. Reguleringerne skulle nu være på plads med marts måneds udgang 2010.

Under overenskomstforhandlingerne fik organisationernes forhandlere den helt klare opfattelse, at forholdene ville være bragt på plads med lønudbetalingerne ultimo marts 2010, ligesom organisationsrepræsentanterne fik det helt klare indtryk, at den praktiske gennemførelse af reguleringerne ikke repræsenterede noget problem.

Disse reguleringer er ikke foretaget.

Organisationerne finder i den anledning grund til at indkalde til et mæglingsmøde, hvor organisationerne vil gøre gældende, at de manglende reguleringer straks skal foretages, at der skal betales morarenter til hver enkelt samt at selvstyret skal betale en bod for disse helt uacceptable forhold.

 læs mere ...

Krave 2010 - 6. april 2010

Kravene til overenskomstfornyelsen 2010.

Hent indlægget her i pdf format.

 

 læs mere ...

Pause i forhandlingerne 03.03.2010 - 2. april 2010

Status på forhandlinger om fornyelse af overenskomst for AC området perioden 1. april 2010 og frem.
Hent indlægget i pdf format.

 læs mere ...

Pause i forhandlingerne 03.03.2010 - 4. marts 2010

Status på forhandlinger om fornyelse af overenskomst for AC området perioden 1. april 2010 og frem.
Hent indlægget i pdf format.

 læs mere ...

03-03-2010 - 3. marts 2010

Pause i forhandlingerne

Onsdag efter medlemsmødet:

De to bud på lønrammen; en to og en treårig forblev de seneste bud som arbejdsgiversiden kunne komme med. De var ikke acceptable.

Der kommer mere i morgen om dette.
 

hilsen

Nikoline Ziemer

 læs mere ...

02.03.2010 - 3. marts 2010

Forhandlingerne i dag:


De to bud på lønrammen; en to og en treårig forblev de seneste bud som arbejdsgiversiden kunne komme med. De var ikke acceptable.

Vi mødes med arbejdsgiversiden i morgen onsdag formiddag. Vi har brug for et bedre bud på lønrammen. Hvis dette ikke sker, må de samforhandlende tage dette op til overvejelse.

Husk der er medlemsmøde i morgen onsdag kl. 17 i HHE! Der vil komme en opdatering af hvordan de seneste meldinger ser ud og hvordan vi skal forholde os, på vores side af forhandlingerne.

Vel mødt!

 læs mere ...

TR møde mandag 01. marts 2010 - 1. marts 2010
info om weekendens forhandlingsforløb. - 28. februar 2010

Møde i tårnet

d. 28-02 2010

Hent indlægget her i pdf format.

 læs mere ...

OK - 2010 KRAVSLISTE - 26. februar 2010

Kravene til overenskomstfornyelsen 2010.

Hent indlægget her i pdf format.

 læs mere ...

Udskriv  

 

Minimer

Akademikernes Sammenslutning i Grønland
Aqqusinersuaq 8/901, 3900 Nuuk, Grønland
GER-nr.: 25026683, T: 328052, F: 313919, E: asg@greennet.gl

Udskriv  
Copyright 2009, IK/ASG