mandag, februar 06, 2012
English Dansk

ASG

Minimer
Udskriv  

Akademikernes Sammenslutning i Grønland

Minimer

Formålet med organisationen

Ilinniagartuut Kattuffiat /Akademikernes Sammenslutning i Grønland (IK/ASG) har til formål at varetage medlemmernes fælles interesser på de økonomiske, sociale, kulturelle, forsknings- og uddannelsesmæssige områder samt på andre områder, der er af betydning for akademikernes forhold, og at skabe øget forståelse for den samfundsmæssige betydning af, at der sikres det akademiske arbejde rimelige vilkår.

Hvordan blive man medlem?

IK/ASG er en paraplyorganisation for en række danske AC-organisationer (se hvilke nedenfor). Hvis du er medlem af en af de nævnte organisationer er du automatisk medlem af IK/ASG, når du bor og arbejder i Grønland.

Hvad laver IK/ASG ?

Forhandlinger

IK/ASG udøver forhandlingsretten for tjenestemænd ansat af hjemmestyret eller af kommunerne i stillinger, som ved grænseaftale er henført til IK/ASG og som omfatter medlemsgrupper organiseret i de tilsluttede organisationer. For tiden bistår Akademikernes Centralorganisation IK/ASG ved aftaleforhandlingerne på tjenestemandsområdet.

På overenskomstområdet udøves forhandlingsretten af de enkelte medlemsorganisationer. I praksis er der to overenskomster på IK/ASG området: ”DJØF-overenskomsten” for juridiske kandidater og universitetsøkonomer m.fl. samt ”AC-overenskomsten” for ingeniører, arkitekter, gymnasielærere, magistre og psykologer.

Hjemmestyrets Overenskomstafdeling anerkender dog ikke alle medlemsorganisationerne som forhandlingsberettigede. Det gælder f.eks. Den Danske Landinspektørforening, Dansk Farmaceutforening m.fl. Landinspektører og farmaceuter ansættes derfor typisk efter AC-overenskomstens bestemmelser for civilingeniører.

Medlemsarrangementer

IK/ASG arrangerer medlemsarrangementer i form af kurser, ”gå-hjem-møder”, julefrokoster mv.

Udskriv  

 

Minimer

Illinniagartuut Kattuffiat
Aqqusinersuaq 8/901, 3900 Nuuk, Grønland
GER-nr.: 25026683, T: 328052, F: 313919, E: asg@greennet.gl

Udskriv  
Copyright 2009, IK/ASG